Læserne siger…

Vi læser bogen hver dag for tiden og han går ikke i seng, uden at den ligger ved siden af ham. Hvor er det et sejt projekt! Tak!

— Forælder til Storm

Alle børn fortjener at have figurer og helte, de kan relatere til. Det at blive repræsenteret er at blive gjort vigtig og at få lov at opleve ikke at være alene. Hvis man kan skrive en bog om mig og min familie, så er jeg helt sikkert ikke den eneste 💜Derudover åbner vi (eller måske nærmere undgår vi at lukke) børns forståelse af mangfoldighed, fordi de også i børnebøger får lov at møde et bredt udsnit af familieformer, køn, etnicitet, neurodiversitet, handicaps osv. Dermed kan barnet få lov at opleve at relatere til alle de menneskelige følelser i mennesker, der måske ikke umiddelbart ligner dem eller lever som dem. På den måde kan man, måske lidt højtragende, men ikke destomindre rigtigt, sige, at jeres projekt er med til at skabe fællesskaber, der ikke er baseret på hvor ens vi er, men på hvor menneskelige vi allesammen er.”

— familie- og psykoterapeut Kathrine Hemmingsen.

Vi vil meget gerne anbefale jer den her bog, som du skal læse med børn i 3-6 års alderen. Bogen indeholder nemlig både nogle spørgsmål, som giver anledning til at tale med dit barn om både forventninger og skuffelse. Skuffelse kan være en skamfuld følelse, så det er herligt med en bog, hvor vi kan både læse om og naturligt tale om det, da det er integretet fint og naturligt i bogen. Endnu engang vil jeg også gerne hylde mangfoldigheden. Elsker, at der i historien er  2 mødre og den ene har mørk hud. Elsker, at Lily er en fodboldpige, og at vi kan snakke om, at Lily kan lide fodbold og Luna kan li’ ballet - og det er helt okay🥰 .”

— anmeldelse fra @boglivet på instagram

Min søn fik Lilly og Guldfodbolden, da han var 4 år. Han er vild med fodbold og synes, at Lilly er mega sej. Selvom bogen præsenterer en familiekonstellation, som han ikke har mødt før, så har det fra start været helt naturligt, at Lilly har to mødre, og bogen giver en super naturlig måde at starte en samtale om, at familier kan se ud på mange forskellige måder. I de fleste andre børnebøger om fodbold, er det drenge, der spiller. Det er derfor rart, at hovedpersonen i bogen er en pige, så det også bliver helt naturligt, at piger og drenge kan have de samme interesser. Som forælder er det fedt at kunne læse højt af en bog, man ved, giver nogle udvidede perspektiver på, hvordan en familie kan se ud. Og vores søn elsker bare historien om Lilly!

- Forælder til Sebastian

Vi har læst bogen 3116274 gange i dag. Hun elsker den.

- Forælder til Ofelia

Bøgerne er udviklet af psykologer og pædagoger med støtte fra BUPL, så man får altså valuta for pengene!

- Forælder til Mathilde

Ebbe læser stadig bogen hver dag.

- Forælder til Ebbe

“Maries yndlingsbog er Lily og Guldfodbolden. Vi læser den flere gange om ugen, når hun skal puttes🤩Så det var lige før, at lillesøster jo skulle hedde Lily”

- Forælder til Marie